Forny din bolig med nye tiltag

Har du længe drømt om, at der skal ske noget nyt i din bolig? Du har måske bare ikke helt vidst, hvad det kunne være. Hvis det er tilfældet, bør du læse med videre, da du her kan få inspiration til, hvilke nye tiltag der kunne være gode for din bolig. 

Lav skydedøre for at opdele et rum

Har du et stort rum, hvor det af og til kunne være rart, at der kunne lukkes af for en del af det? Så kan du lave en skydedør, da det er nemt at trække en skydedør til eller fra. Du skal bare finde ud af, om din skydedør skal være af glas, af gamle døre eller lignende, og så skal du naturligvis også bruge skydedørsbeslag. En skydedør kan altså have en praktisk funktion, men også være et dekorativt element i din indretning.

Kom i gang med en plantevæg

Trænger du til en form for fornyelse i din stue, kan et tiltag være, at du laver en plantevæg. En plantevæg er yderst dekorativ, men den er også god for dit indeklima, så du slår to fluer med et smæk. 

For at lave en plantevæg kan du enten anvende en reol eller sætte hylder op på væggen. Når du har besluttet dig for, om du vil have en reol eller hylder, så er det bare at gå i gang med at anskaffe det ene eller det andet. Efter reolen eller hylderne er på plads, skal du nu til at købe pottemuld, urtepotteskjulere og planter.