Sommeren er en skøn tid med masser af lyse timer. Denne årstid giver tit og ofte en fornyet energi, så kreativiteten kan slippes løs i forhold til mange forskellige projekter. Et af disse projekter kan være at forny indretningen i din bolig.
At forny indretningen kan gøres på mange forskellige måder, når du vil skabe et personligt og hyggeligt hjem for dig og din familie.
Du kan sagtens forene nyt og gammelt
Når du skal forny indretningen i din bolig, behøver du ikke at skifte alt ud. Nyt og gammelt kan nemlig sagtens forenes. Du kan altså nøjes med at skifte enkelte af dine møbler ud og ikke nødvendigvis dem alle selvom, at det kan være fristende.
Har du et sofabord, du bare er vild med, bør du beholde det. I stedet kan du finde en ny sofa, som komplementerer sofabordet på bedste vis.
Du kan også vælge at få ombetrukket nogle gamle charmerende spisebordsstole og så investere i et nyt spisebord, der matcher stolene. Derved får du en fin balance mellem nyt og gammelt samt en helt ny indretning.
Farver gør en stor forskel for indretningen
Det er også muligt at gøre en stor forskel ved hjælp af farver. Det kan være en ny farve på væggene eller blot en enkelt væg i et rum. Du kan ydermere vælge at købe en sofa i en helt anden farve end den gamle.
Sidst men ikke mindst kan du vælge puder med andre farver til sofaen, hænge farverige plakater op, lægge et tæppe på gulvet med flotte farver m.m.