Har du ligesom mange andre mænd og kvinder en tendens til, at indholdet i garderoben langsomt vokser, uden at noget ryger ud? Virker det lidt overvældende at give dig i kast med et større oprydningsprojekt? Så er du landet det rette sted, for her får du gode råd til, hvordan du griber oprydningen an. Og hvem ved? Måske der så bliver plads til lidt nyt fra Karmamia, når du er færdig.
Start med at sortere tøjet efter kategorier
En garderobe propfyldt med tøj kan hurtigt virke overvældende. Derfor er det første tip, at sortere tøjet i kategorier, så det hele bliver lidt mere overskueligt. Du bestemmer selv kategorierne, så de passer bedst muligt til indholdet i netop dit klædeskab. Det kan for eksempel være toppe, T-shirts, bukser osv. Men du kan også gå en anden vej og starte med at dele tøjet op i sommer- og vintertøj. På den måde gaber du ikke over mere, end du kan sluge. For har du meget tøj, er det ikke sikkert, at du bliver færdig på én dag
Gør brug af 1-års princippet
Mange kan have svært ved at smide ud, selv når de har besluttet sig for, at garderoben trænger til en kærlig hånd. Her kan 1-års princippet være godt at have med i baghovedet. Det går i alt sin enkelthed ud på, at hvis du er i tvivl, om du skal beholde et stykke tøj, så skal du tænke ét år tilbage. Har du haft det stykke tøj på det seneste år? Hvis ja, så kan du beholde det. Hvis nej, så skal det have et nyt hjem. På den måde overlader du den egentlige beslutning til et bestemt princip, og det kan gøre det nemmere at give slip på nostalgi og sentimentalitet, hvis du skal igennem mange stykker tøj.
Er du i tvivl, så prøv det på
Når du kommer til tøjet bagest i garderoben, finder du garanteret en del, som du ikke har haft på i lang tid. Her kan det være svært at vide, om tøjet overhovedet passer, og om det sidder så pænt, som du husker det. Her er det allerbedste råd altid at prøve tøjet på. Hurtigt vil du kunne mærke om tøjet passer, og om du er lige så forelsket i det, som da du købte det. Lever det ikke op til de parametre, bør du overveje at sende tøjet videre. Det bør selvfølgelig altid sælges, gives videre eller genbruges, så andre kan få glæde af det.